Praktiske oplysninger

Hvornår afholder vi Kibæk Cup?

Vi afholder Kibæk Cup som to stævner i et stævne. Vi afholder det i den weekend, hvor skolernes sommerferie begynder.
Det betyder, at lørdagsstævnet for U6-U9 bliver afholdt lørdag den 28. juni 2025, mens weekendstævnet for U10-U16 bliver spillet i dagene den 27. til 29. juni 2025.

Lørdagsstævnet

U6 til U9 piger og drenge bliver afviklet som et endagsstævne lørdag den 28. juni 2025 og er uden overnatning og bespisning.
For 3-mandshold bliver kampene afviklet lørdag i tidsrummet ca. 8.30 – 11.30, lørdag ca. 11.00 – 14.30 ELLER lørdag ca. kl. 14.00 – 17.00.
For 5-mandshold bliver kampene afviklet lørdag i tidsrummet ca. 8.30 – ca. 13.00 ELLER lørdag i tidsrummet ca. 12.00 – ca. 17.00.
De endelige tidspunkter bliver offentliggjort i midten af juni måned, når det endelige kampprogram er fastlagt.

Weekendstævnet

U10 til U16 drenge og piger bliver afviklet som et weekendstævne fra fredag den 27. juni til søndag den 29. juni 2025.
Ankomst og indkvartering starter fredag over middag/eftermiddag. Dette skal aftales med kontaktpersonerne.
Bespisning vil være for egen regning indtil aftensmad fredag. Der vil være mulighed for bespisning i Kibæk Krydsfelts cafeteria.
De indledende kampe starter fredag eftermiddag omkring kl. 15:00 og vi forventer, at de sidste kampe er færdige ca. 14:00 om søndagen.

Tilmelding og betaling

Tilmelding sker online her på siderne.
For U10-U16 skal tilmeldingen være os i hænde senest den 1. maj 2025.
For U6-U9 skal tilmeldingen være os i hænde senest den 5. juni 2025.
Tilmelding af overnatningsantal (kun for U10-U16) skal ske umiddelbart efter tilmelding af holdet for at være sikker på at få plads.

Alle rettelser af antal skal holdet/klubben selv foretage via loginoplysninger til MyTeam tilsendt pr. mail ved tilmelding.

Holdgebyret skal indbetales umiddelbart efter tilmeldingen. Tilmelding er først gældende, når holdgebyret er betalt.
Deltagergebyr og pris for overnatning og bespisning skal være indbetalt senest den 1. maj 2025.

Ved afmelding refunderes kun holdgebyr efter forudgående aftale, som gives under særlige omstændigheder.

Betaling kan ske ved indsættelse i Nordea reg.nr. 9607 kontonr. 0716 625 680.
HUSK at anføre referencenummer ved betalingen.

Hovedsponsor til
Kibæk Cup:

Hold- og deltagergebyr

Antal hold

Af pladsmæssige grunde er vi nødsaget til at begrænse deltagerantallet til ca. 100 hold til weekendstævnet og ca. 100 hold til lørdagsstævnet. Vi forbeholder os derfor ret til at lade de sidst tilmeldte hold udgå, såfremt der ikke er plads til alle.

Bespisning

Herunder er menuen for Kibæk Cup 2024 vist.
Vi forventer, at menuen for Kibæk Cup 2025 bliver nogenlunde det samme.
Vi opdaterer siden, når vi har det endeligt fastlagt.

Til Kibæk Cup har vi fokus på sund og børnevenlig mad.
Alle måltider bliver serveret i Kibæk Krydsfelt hal 1.

Menu:
Fredag kl. 17.00 – 20.00 Lasagne med salat og brød
Lørdag kl. 07.00 – 09.00 Rugbrød, franskbrød, havregryn, cornflakes m.m.
Lørdag kl. 11.00 – 14.00 Lune retter og rugbrød med pålæg
Lørdag kl. 17.00 – 19.30 Kylling i karrysauce med ris, salat og brød
Søndag kl. 07.00 – 09.00 Rugbrød, franskbrød, havregryn, cornflakes m.m.
Søndag kl. 11.00 – 14.00 Lav selv sandwich med salat og kylling

Der skal være en leder tilstede sammen med holdet under måltiderne. Såfremt et hold ikke kan nå at spise indenfor ovennævnte tidsintervaller pga. kampprogrammet, så kan spisetid undtagelsesvis aftales nærmere ved henvendelse til lederen af det aktuelle madhold.

Der serveres frugt/grønt og vand til middags- og aftensmåltiderne.
Spillerne skal fremvise armbånd ved udleveringen af maden. Armbånd udleveres ved ankomst.
Armbåndet skal beholdes på under hele stævnet.

For deltagere ved Kibæk Cup er der er for glutenallergikere og laktoseintolerante mulighed for at forhåndsbestille glutenfri/laktosefri mad. Dette sker ved mail til kibaekkrydsfelt@outlook.com med angivelse af klub, hold og spiller og type af allergi. Mailen skal være modtaget senest torsdag den 19.6.2025.
Rent praktisk håndteres glutenfri mad af personalet ved et særligt bord i hal 1 i Kibæk Krydsfelt. Der udleveres glutenfri mad og salatbuffet.

For tilskuere er der mulighed for at købe glutenfri og laktosefri mad i Kibæk Krydsfelts cafe.

Ordensregler ved Kibæk Cup

  • Brug af fodboldstøvler indendørs er ikke tilladt.
  • Det er ikke tilladt at anvende soundbox i indendørs fællesarealer.
  • Tobaksrygning er ikke tilladt indendørs og er ej heller tilladt på Kibæk Skoles grund (skal respekteres).
  • Bordtennis stopper kl. 23.00.
  • Der skal være ro fredag og lørdag kl. 23.00.
  • Der skal overnatte mindst en leder hos spillerne i sovelokalerne.
  • Under spisningen skal der være mindst en leder til stede ved sit hold.
  • Vær god ved lokaler og inventar. Sker der uheld, så kontakt vagterne.
  • Alkohol er for spillerne strengt forbudt under hele stævnet og vil medføre diskvalifikation og bortvisning af hele holdet.
  • Voksne ledere og trænere må ikke nyde alkohol på overnatningsstederne. Der henvises til Kibæk Krydsfelts cafe eller Forældrecampingområdet. Dette skal overholdes.

Stævneprogram og aktiviteter

Se programmet for Kibæk Cup HER

Stævneledelse

Stævneledelsen findes i campingvognen ved bane 1, hvor der også er en resultattavle.

Samaritter

Ved uheld/skader – kontakt samaritterne i samaritterteltet ved bane 1.

Tøjvask

Der vil – i begrænset omfang – være mulighed for at få vasket og tørret spillersæt.
Pris 250,- kr. pr. sæt.  Kontakt Kathrine på 4033 1556.

Glemte og tabte genstande

Glemte og tabte genstande vil under stævnet blive henlagt i resultatteltet ved bane 1. Efter stævnet er man velkommen til at kontakte stævnet på kontakt@kibaekcup.dk om de pågældende ting. Der må påregnes en vis svartid på forespørgsler om glemte sager.