Kibæk Cup er også for forældre… book plads på forældrecampingpladsen

Da vi de forudgående år har haft stor succes med forældrecamping, vil der naturligvis også i år blive oprettet campingplads i tilknytning til stadionområdet. Campingpladsen kan anvendes af forældre og søskende, der ønsker at overvære stævnet og være med til at skabe en ekstra stemning på tilskuerpladserne. Sidste år var der fyldt op, og alle hyggede sig godt.

På campingpladsen vil der være opstillet toiletter, ligesom der er mulighed for bad i hallen. Endvidere vil der på pladsen være adgang til el.

Pladsgebyr
Enhedsplads for hele stævnet til egen vogn/telt koster 450,00 kr.
Pladsen er åben torsdag i tidrummet 18.00 til 20.00 (for opstilling af vogne) og fredag fra kl. 12.00.

Deltagere i weekendstævnet (U10-U16) må ikke overnatte på campingpladsen.

Udlejningsvogne
Kibæk Cup udlejer ikke campingvogne.
Vi henviser i stedet for til nedenstående, som har vogne til udlejning:

HUSK at booke en plads til jeres lejevogn.

Pladsbooking
Booking af plads foregår via Nem-tilmeld på dette Link

Hver plads er 5 x 9 meter. Der skal holdes 3 meters afstand til nærmeste enhed. Derfor skal der friholdes 1,5 meter i hver side af pladsen.
Der er ingen begrænsning på antal bookede pladser pr. person, dog gælder først til mølle princippet.
I forbindelse med booking skal I påføre jeres klubnavn. Vi vil herefter forsøge at ligge hver klub, så samlet som muligt.
Deadline for booking er søndag d. 16. juni kl. 20.00.

Fællestelt
Ønsker I som klub at opsætte “fællestelt” til hygge og evt. fællesspisning, skal dette tilmeldes på forhånd.

Dette for at imødekomme indretning af campingpladsen og brandregler.
Der skal betales standard pladsgebyr (450 kr.) for de antal pladser, som fællesteltet optager.
Kontakt venligst campingudvalget inden bestilling af fællestelt.

Der vil blive udsendt en infomail til alle campister med flere detaljer og pladsfordeling umiddelbart inden Kibæk Cup starter.

Yderligere oplysninger om forældrecamping
Send en mail til camping@kibaekcup.dk.

Hovedsponsor ved
Kibæk Cup: