Tegn dit floorballabonnement her

Er du helt nyt medlem?

Hvis du ikke tidligere har været aktiv i Kibæk Idrætsforening, skal du først oprettes som medlem via medlemssystemet Conventus (opretning er gratis) inden du kan tilmelde dig til floorball abonnement. Sådan gør du:

1: Klik på knappen HELT NYT MEDLEM I KIF. Udfyld medlemsformular i Conventus. Klik send og du modtaget dit login på e-mail.

2: Klik nu på en af følgende knapper:

Log ind med Conventus brugernavn og adgangskode (som du lige har modtaget på e-mail). Betaling foretages med betalingskort.

Tegn abonnement – kvinder

Det koster 79 kr. for kvinder pr. måned.

Dit medlemskab fortsætter indtil du selv stopper det via medlemslogin.

Ved tilmelding midt i en måned betaler du for resten af måneden plus næste måned, herefter automatisk træk den 3. i hver måned.

Tegn abonnement – mænd

Det koster 79 kr. for mænd pr. måned.

Dit medlemskab fortsætter indtil du selv stopper det via medlemslogin.

Ved tilmelding midt i en måned betaler du for resten af måneden plus næste måned, herefter automatisk træk den 3. i hver måned.

Har du holdt pause og ønsker at træne igen?

Har du holdt pause fra dit abonnement og ønsker at starte til floorball igen, skal du gøre følgende:
Tryk på en af ovenstående knapper:

Log dig ind og tilmeld dig til løbende floorball abonnement ved at godkende betingelserne.

Systemet sørger selv for kun at trække de 79 kr. pr. måned for kvinder og 99 kr. pr. måned for mænd, da det allerede kender dine betalingsoplysninger. Husk at tjekke på medlemslogin, om du har fået et nyt betalingskort siden sidst.

BEMÆRK ved tilmelding midt i en måned betaler du for resten af indeværende måned plus næste måned.

Vil du opsige / pause dit floorballabonnement?

Sådan gør du hvis du vælger at opsige eller pause dit floorballabonnement:

1: Log ind på www.conventus.dk/medlemslogin/

2: Vælg menuen ØKONOMI

3: Vælg undermenuen ABONNEMENT: OVERSIGT

4: Klik på OPSAGT, du bliver bedt om at trykke OK. Du har adgang til floorball til udløb af din sidste betaling. (Selvom du blot ønsker at holde pause skal du også klikke på OPSAGT).

Abonnementsbetingelser Kibæk Idrætsforening Floorball

Ved køb af abonnementsaftale med Kibæk IF Floorball godkender medlemmet, at Kibæk IF Floorball er berettiget til løbende at gennemføre transaktioner på medlemmets betalingskort. Oprettelsen af abonnementsaftale med Kibæk IF Floorball sker ved, at medlemmet tilmelder sig. Ved tilmelding sker godkendelse af nedenstående abonnementsbetingelser.

Der henvises i øvrigt til instruks for tilmelding her på hjemmesiden, hvor du også finder nærmere vejledninger omkring medlemslogin på www.conventus.dk.

Medlemmet giver med aftalens indgåelse tilladelse til, at Kibæk IF Filoorball må gennemføre én betalingstransaktion for hver måned, så længe abonnementet løber. Betalingstransaktionen gennemføres dagen før en ny måneds abonnementsperiode begynder. Kibæk IF Floorball er alene berettiget til at gennemføre betalingstransaktioner på abonnementsbeløbet for den kommende abonnementsperiode. Eventuelle yderligere beløb skal særskilt godkendes af kunden.

Efter hver enkelt gennemført betalingstransaktion fremsendes kvittering til den mailadresse, der er oplyst ved opstart/køb af abonnementet.
Indgåede abonnementsaftaler er gældende, indtil de opsiges af Kibæk IF Floorball eller medlemmet. Opsigelse kan ske løbende, men der refunderes ikke for eventuel resterende forudbetalt periode af måneds abonnementet. Opsigelse af abonnementsaftalen kan foretages via medlemslogin på www.conventus.dk

Fornyelse af kortoplysninger f.eks. ved bankskifte eller nyt betalingskort, foretages via medlemslogin fra www.conventus.dk. Medlemmet skal selv sørge for fornyelse af kortoplysninger. Medlemmet vil få varsel pr. mail om at kortoplysninger skal fornyes.

Den månedlige abonnementspris er oplyst ved aftalens indgåelse og kan fra Kibæk IF Floorball ændres med et varsel på 30 dage. Varsel fremsendes til den mailadresse, der er oplyst ved opstart/køb af abonnementet.

Abonnementet er underlagt særskilte regelsæt, som oplyses ved opstart/køb af abonnementet, og som ligeledes fremgår andensteds på denne hjemmeside.
I henhold til forbrugeraftaleloven ydes der 14 dages fortrydelsesret på varer købt via hjemmesiden. Betalinger for deltagelse i aktiviteter samt billetter til arrangementer, kan som udgangspunkt ikke refunderes, med mindre andet er anført i beskrivelsen af aktiviteten.

Kibæk IF Floorball har behov for at indsamle, registrere og behandle personoplysninger for at kunne gennemføre ekspedition af tilmeldingen. Kibæk IF Floorball indsamler kun de oplysninger, der er nødvendige for levering af denne ydelse. Kortoplysninger arkiveres ikke af Kibæk IF Floorball. De personoplysninger, der behandles er navn, adresse, telefonnummer, fødselsdato og mailadresse.

Kibæk IF Floorball fulde virksomhedsnavn, adresse og kontaktoplysning er:
Kibæk Idrætsforening
Møllegården 249
6933 Kibæk
Tlf. 51224050
CVR.: 14229019