Gymnastikhold 2026-2027

Holdbeskrivelserne går efter alder – fra de mindste børn til voksenhold. Vælg det hold du kan tænke dig at gå på og tryk tilmeld.
Husk at tilmelde i barnets navn. Hvis ikke dit barn er oprettet i Conventus, skal barnet oprettes som NYT MEDLEM.

Tilmelding skal ske inden sæson opstart.

Finder du/dit barn ud af at holdet alligevel ikke er noget, vil det være muligt at få kontingentet retur i løbet af september måned.
Efter 1. oktober er det ikke længere muligt at få kontingentet retur.

Fri-kontingent gennem KIF (Gælder også tilskud til ture)

Takket være sponsorer og mange frivillige er KIF en sund og stærk idrætsforening, hvor fællesskab og bevægelsesglæde går hånd i hånd.
KIF hovedbestyrelse erkender, at det kan være svært at få enderne til at mødes – især når flere kontingenter skal betales på én gang, og har derfor afsat en pulje til at hjælpe der, hvor det kan være svært.

Har du brug for en hjælpende hånd, så send en mail med ønske og begrundelse til bestyrelsen formand@kif1900.dk

Vi behandler alle henvendelser med fortrolighed og stor respekt.

Alle børn skal have lige muligheder for at være en del af fællesskabet.

Sommerspring 9-30 år

Tidspunkt: Tirsdag kl. 17.00-19.00 i hal 2

Instruktør:

Steffen Leth Sørensen, mobil 30605095

Kom og bliv mester på stortrampolinen.

Sommerspring er for alle i alderen 9-30 år, som gerne vil hygge og lære lidt nye spring. Vi vil bruge mest tid i stortrampolin og på teknik stationer. Styrketræning/ håndstand vil også være en del af hver træning.

Fra tirsdag d. 14/4 til d. 23/6 kl. 17.00-19.00.

Sommerspring Minimove årgang 2020

Tidspunkt: Tirsdag kl. 16.15-17.00 i hal 2

Instruktører:

Kamilla Kiholm Andersen, mobil 52700732

Helle Bundgaard Jørgensen, mobil 28905429

Peter Fyrstenborg, mobil 28607065

Vi skal have det sjovt med spring i stortrampolinerne, tumle på airtracken og høre god musik imens. Det er et hold, hvor vi leger os til mere mod, bevægelse og interesse for spring – og hvor børnene udvikler sig uden rigtig at lægge mærke til det.
Alle børn fra årgang 2020 er velkomne – vi glæder os til en masse sjove tirsdage i hallen!

Fra tirsdag d. 14/4 til d. 23/6 – kl. 16.15-17-00.

Forældre/barn årg. 2023+2024

Tidspunkt: Torsdag kl. 16.00-17.00 i hal 2

 

Instruktører:
Thomas Køhn, mobil 29 72 06 38
Janni Marin Vestergaard, mobil 27 81 43 02

Vores hold er for børn, der har lyst til at lave gymnastik med deres forældre/bedsteforældre.

I løbet af træningen kommer vi vidt omkring – vi laver fælles lege med musikken som hjælpemiddel, udforsker balancen på motorikbanen og styrker muskel-led sansen i trampolinen.

Vi vil veksle imellem aktiviteter, hvor der er fart over feltet og aktiviteter med fokus på fordybelse og nærvær.

Vi skaber rammerne for, at du kan have kvalitetstid med dit barn.

Vi håber på at se jer til en times sjov med ungerne.

Puslinge årg. 2022

Tidspunkt: Tirsdag kl. 16.00-16.45 i hal 2

 

Instruktører:
Louisa Daater Hesinghoff, mobil 27 21 54 45
Laura Lund Andersen, mobil 51 32 22 38

Jubii – gymnastikken starter snart igen, og vi glæder os til en ny sæson med årgang 2022.

Gennem leg skal vi styrke fællesskabet blandt børnene, udfordre motorikken på redskabsbaner, øve kolbøtter og træne balancen. Vi skal lege en masse sjove lege, bruge kroppen og opleve glæden ved at bevæge os sammen.

Børnene skal nu gå til gymnastik på egen hånd, men vi håber stadig på god forældreopbakning – især til oprydning af banen efter træningen, som I kender det fra forældre-/barn-holdene.

Spilopperne årg. 2021

Tidspunkt: Mandag kl. 16.00-17.00 i hal 2

 

Instruktører:
Kathrine Ørskov, mobil 25 67 36 69
Mathias Ramsing, mobil 24 44 44 66

Så er der igen gymnastik for årgang 2021.

Vi starter på holdet ud med en goddagsang, hvorefter vi skal lege, løbe, kravle og trille. Vi skal øve os på redskaberne, springe i trampoliner, forcere forhindringer på airtracks, slå kolbøtter og balancere på bænke. Vi skal også have gang i fantasien og besøge en ø med hajer i vandet, gætte dyr og lege med bl.a. sjippetove, ærteposer, tøndebånd og faldskærm.

Der vil også stadig være tid til sanglege og remser som mange nu allerede kender rigtig godt.

Krudtuglerne 0. kl. – årg. 2020

Tidspunkt: Mandag kl. 17.00-18.00 i hal 2

 

Instruktører:
Kamilla Kiholm, mobil 52 70 07 32
Helle Bundgaard Jørgensen, mobil 28 90 54 29
Peter Fyrstenborg, mobil 28 60 70 65

Er dit barn klar til at udfordre sig selv?

På Minimove har vi skiftet dansen ud med fokus på spring og power!
Vi træner alt fra ruller til seje spring og bygger stærke muskler gennem leg. Vi udfordrer børnene, samtidig med at vi lærer nye teknikker. Vi flytter vores grænser sammen.

Kom og vær med til en sæson fyldt med fart, styrke og masser af luft under vingerne!

Spring-move 1.-2. klasse

Tidspunkt: Torsdag kl. 17.00-18.00 i hal 2

 

Instruktører:
Per Daater Helsinghoff, mobil 22 42 35 38
Kristian Møbjerg Brødsgaard, mobil 51 50 90 86

Hjælpeinstruktør:
Inge Lise Hebsgaard Bessmann, mobil 50 91 33 08

Spring­-move for 1.­2. klasse er et hold med fokus på springgymnastik, bevægelsesglæde og motorisk udvikling.

Her arbejder vi videre med grundlæggende spring færdigheder som salto, vejrmøller, flikflak og andre gymnastiske elementer gennem leg, læring og masser af bevægelse.

Der vil samtidig være fokus på styrke, balance, kropskontrol og det at turde ud­ fordre sig selv i trygge rammer. Målet er, at børnene udvikler sig gymnastisk, lærer at bruge kroppen på nye måder og har det sjovt sammen.

Vi glæder os til en ny sæson med masser af energi og både nye og kendte ansigter.

Spring-flow 3.-4. klasse

Tidspunkt: Tirsdag kl. 16.45-17.45 i hal 2

 

Instruktører:
Inge Lise Hebsgaard Bessmann, mobil 50 91 33 08
Ioana Cherestes, mobil 41 84 17 69

For alle springglade piger og drenge i 3.-­4. klasse, uanset om du har lavet gymnastik i mange år, eller om du er helt ny.

Vi sørger for, at alle bliver mødt på deres niveau, med plads til både tryghed og udfordring. Til træning vil vi altid starte med en lille leg og kort opvarmning hvorefter vi springer en masse.

Vi øver alt fra saltoer, vejrmøller, håndstand til kraftspring og flikflak, og vi har fokus på både teknik, styrke og sjov.

Vi slutter sæsonen af med foreningens opvisning, hvor vi viser familie og venner, hvad vi har arbejdet med og hvordan vi har udviklet os i løbet af året.

Spring-power 5.-9. klasse

Tidspunkt: Tirsdag kl. 17.45-19.15 i hal 2

Instruktører:
Laust Nielsen, mobil 25 77 81 94
Nicklas Kjeldsmark Gydesen, mobil 93 99 06 87
Rikke Onsberg, mobil 61 60 47 48

Holdet er for spring­gymnasten der vil fordybe sig i springgymnastikken. Gymnasterne på holdet er ambitiøse og vedholdende.

Vi træner de grundlæggende spring og behændigheds øvelser. Vi træner araberflik, kraftsalto, og spring i minitrampolin. Vi laver springkoncept og forskellige springserier til musik.

Vi forventer at du er motiveret for at træne både hjemme og på holdet. Det vigtigste er, at du har lyst til at udvikle dig og være en del af et engageret fælles­skab, hvor vi hjælper hinanden med at nå nye mål.

Spring Extra 4.-9. klasse

Tidspunkt: Torsdag kl. 18.00-20.00 i hal 2

  

Instruktører:
Steffen Sørensen, mobil 30 60 50 95
Kristian Møbjerg Brødsgaard, mobil 51 50 90 86

Spring Extra er et hold for både drenge og piger, der allerede går på et gymnastikhold – enten spring eller rytme – og som minimum går i 4. klasse.

Holdet er for dig, der gerne vil udvikle dine spring på et højere niveau og samtidig have det sjovt.

For at gå på holdet skal du selv kunne lave salto, araberspring og kraftspring.

Der er plads til maks. 25 gymnaster på holdet.

Vi arbejder med både forlæns og baglæns spring, mini­trampolin og en del stortrampolin. Hver træning afsluttes med let styrketræning.

Fokus på holdet vil være: styrke – grundteknik – smidighed – skrueteknik.

Spring Extra er for dig, der har masser af energi, godt gåpåmod og lyst til at udfordre dig selv – både fysisk og springmæssigt.
Samtidig lægger vi vægt på fællesskab, grin og smil hver torsdag.

Vi glæder os til at se jer!

Rytme-move/MGP 1.-2. klasse

Tidspunkt: Onsdag kl. 16.00-17.00 i hal 2

Instruktører:
Helle Bundgaard Jørgensen, mobil 28 90 54 29
Julie Kjeldsmark Gydesen
Silke Duedal Hansen

Elsker du også de største hits fra MGP?

Kan du ikke lade være med at vippe med foden, når musikken spiller? Så er MGP­ dans lige noget for dig!

Vi danser til de fedeste rytmer med masser af energi, bevægelse og sjov. Her er der plads til både glimmer, seje moves og store smil.
Det kræver ingen danseerfaring – bare lysten til at give den gas til god musik!

Kom som du er, gerne i tøj du kan bevæge dig i. Vi vil udvikle os og prøve de forskellige stilarter, og håber at se en masse glade piger og drenge som er klar på sjov og hygge med dans.

Rytme-flow 3.-4. klasse

Tidspunkt: Onsdag kl. 17.00-18.00 i hal 2

Instruktører:
Pernille Thim, mobil 25 10 40 80
Sofie Eline Boelsgard, mobil 30 26 97 25

Er du klar til at finde rytmen frem, svinge hofterne og afprøve de fedeste moves, mens vi har det sjovt og udvikler os. Så er rytme-flow lige noget for dig.

Vi skal omkring forskellige stilarter inden for rytme, og vi skal også afprøve forskellige redskaber hertil.

Holdet er for alle, hvad enten man er nybegynder eller øvet. Det vigtigste er, at du har lysten og gåpåmodet til at kaste dig ud i det.

Vi glæder os til en spændende sæson.

Rytme-power 5.-9. klasse

Tidspunkt: Mandag kl. 16.30-18.00 i spejlsalen

Instruktører:
Silke Gråkjær, mobil 27 29 50 09
Luna Brandt Schmidt, mobil 22 45 40 07

Vi er et rytmehold for piger fra 5.­9. klasse, hvor fællesskab, udvikling og glæden ved rytmegymnastik er i fokus.

På holdet arbejder vi med rytmisk gymnastik, teknik og serier med masser af energi, udtryk og fede koreografier.

Vi ser frem til en masse fede træninger sammen med jer!

Hønsegården

Tidspunkt: Tirsdag kl. 19.15-20.45 i hal 2B

Instruktører:
Trine Andersen, mobil 29 70 28 89
Anni Stensgård Carlsen, mobil 91 31 77 53

Hønsegården er holdet for voksne 18+, der gerne vil svinge kroppen, få pulsen op og grine mindst lige så meget, som vi strækker ud.

Ja, holdet består mest af mødre – men bare rolig, du behøver hverken have børn, smøre madpakker eller holde styr på Aula for at være med.
Her er der plads til alle over 18, både nybegyndere og øvede gymnaster.

Vi hopper, danser, svinger og forsøger at se nogenlunde elegante ud undervejs. Nogle gange lykkes det. Andre gange griner vi bare og kalder det koreografi.

Til gengæld tager vi den berømte 3. halvleg meget seriøst – for fællesskab, grin og hyggeligt samvær er mindst halvdelen af træningen.

Så hvis du er klar på bevægelse, god energi og ikke er bange for lidt hønsegård, så er der en plads til dig hos os.

Damer 50+

Onsdag kl. 16:00 -17:00 i spejlsalen

Instruktører:
Grethe Kristiansen, mobil 61 28 62 33
Ellen Møller, mobil 51 92 04 63

Kom og vær med til motionsgymnastik. Vi vil tilstræbe at få rørt alle kroppens muskler.

Grethe vil arbejde med rytmisk gymnastik med lettere koreografier til let og glad musik.

Ellen vil arbejde med stor bold, der bl.a. styrker balance og smidighed.

Vi glæder os til at se jer.

BEMÆRK: Opstart uge 38

Motion for mænd

Torsdag kl. 17:00 -18:00 i spejlsalen

Instruktører:
Joan Hedegaard Nielsen, mobil 28 18 94 45

Motion for senior herrer – bevæg dig for livet!

Vi træner styrke, smidighed, kondition, balance samt udstrækning og afspænding – alt sammen i et godt og hyggeligt fællesskab.

I træningen bruger vi forskellige småredskaber som håndvægte, elastikker m.m.

Kom frisk og prøv at træne med! Oplev, hvordan træning sammen med andre giver både god energi og godt humør.

BEMÆRK: Opstart uge 38

Spring for voksne fra 18 år

Tidspunkt: Torsdag kl. 20.00-21.30 i hal 2

Hjælpeinstruktører:
Thomas Køhn, mobil 29 72 06 38
Mathias Ramsing, mobil 24 44 44 66

Spring for voksne 18+ er holdet for dig, der har lyst til at genfinde din indre gymnast og have det sjovt med spring og leg.

Holdet har ikke et fast program eller en fast træner – Thomas og Mathias sørger for at åbne trampolinerne og pomfritgraven, og så er det ellers bare at springe ud i det.

Selvom der bliver lavet fede spring, er det et legehold uden opvisning, hvor fæl­ Mathias lesskab og udvikling er i fokus. Her kan du både lære nyt og dele dine egne erfaringer med andre gymnaster ­ ‘lær og lær fra dig’.

Holdet betales fra gang til gang, så du kan komme, når det passer ind i arbejds­- og privatlivet.