Velkommen til tennis i Kibæk Idrætsforening

SÆSONSTART:
1. maj.

KONTINGENT:
Kr. 350,- for hele sæsonen uanset alder.
I prisen får du ubegrænset mulighed for at spille tennis, når du vil. Klubaften for senior spillere er incl. kontingent.

NØGLE TIL BANEN:
Du kan få udleveret en nøgle, som du betaler et depositum på 50 kr. for ved at henvende dig til en af kontaktpersonerne.

BOOKING AF BANER:
Du booker selv dine tider (ad 1 times varighed pr. tid) i klubhuset ved tennisbanen.
Du får et medlemsnummer som du kan hænge på en tavle og booke tider med.

GÆSTEKORT:                                                                                                                                                                                                                              Hvis du tager en gæst med på tennisbanen kan han spille som gæstemedlem for 40 kr pr påbegyndt time. Indbetal 40 kr på mobilpay til nr. 15511 (Skriv “Gæstekort tennis” i kommentarfeltet)

Tennis historie i Kibæk

Kibæk Tennisklub blev grundlagt tilbage i 1977 af den nyansatte lærer på Kibæk Skole John Christensen. Den ene bane man dengang anlagde, lå smukt inde mellem de store løvtræer i anlægget mellem Mølledammen og stadion. I slutningen af 1980’er var der over 100 medlem i tennisklubben, da en bane kan bære ca. 45 medlemmer var en enkelt bane ikke længere nok. Der skulle en udvidelse til. Da det ikke var muligt at placere yderligere en bane ved den eksisterende, valgte den daværende bestyrelse med formand Torben Jensen i spidsen at lave et nyt tennisanlæg med to baner ved Lyngholms Allé. Beliggende på vejen mellem hallen og stadion. Der ligger tennisanlægget den dag i dag.

Efter at havde været en selvstændig klub gennem alle årene, valgte bestyrelsen i slutningen af 2007 at lægge sig under Kibæk Idrætsforening.