Velkommen til badminton i Kibæk Idrætsforening

Badminton er ny idrætsgren i KIF, da det tidligere lå i Kibæk Badminton Klub, men klubben blev i foråret 2023 nedlagt og aktiviteterne videreføres i KIF.

Træningsopstart 2024 for ungdomsspillere

Mandag den 26.8. 2024 kl. 17.00-18.00

Der vil efterfølgende være et kort informationsmøde for forældrene.

Har du interesse i at starte, så kom endelig forbi den dag
– der vil være ketchere du kan låne.

Badminton er en sport, hvor god stemning og godt kammeratskab er i højsædet

Vi lægger vægt på sjov og hygge, men har også ambitioner om at have plads til alle typer af badmintonspillere.

Vi har alt lige fra motionisterne, som vil have en bane at spille på sammen med holdkammeraterne, til ungdommen hvor der skal være plads til både hygge og leg, men også til teknik for dem som vil ud og spille nogle stævner.

Og sidst – men bestemt ikke mindst – vores »lidt« ældre spillere (pensionister).

Badminton er god og sjov motion for alle. Der er mulighed for at få styrket koordination, bevægelse og motorik, samtidig med at du er sammen med dine venner.

SE TRÆNINGSTIDER HER