Velkommen hos Kibæk Idrætsforening – vi har sammenhold, god sportsånd, masser af frivillighed og plads til alle

Kibæk er en dejlig by med mange muligheder for at deltage i et mangfoldigt foreningsliv. Kibæk Idrætsforening (KIF) er en af de mange foreninger og vi er altid klar til at tage imod nye medlemmer med åbne arme.

Gennem KIF kan du dyrke din idræt på forskellige planer, du kan gå træner-/instruktørvejen og få din uddannelse her, samt dyrke foreningslivet!!

KIF er en forening i bevægelse – vi stræber efter at være med på tidens trends krydret med gamle værdier som: Solidt sammenhold, God sportsånd, Frivillighed og Plads til alle. Alt dette gør Kibæk idrætsforening unik og noget vi skal være stolte af her i Kibæk.

Vi holder os ikke indenfor de traditionelle rammer for en idrætsforening, men vælger mangfoldigheden, og byder andre typer aktiviteter velkommen. Så længe KIF kan stå indenfor grundlaget og formålet.

Vores trænere, instruktører og initiativtagere kommer primært fra KIF’s lokale medlemsskare. Det belønner vi med opbakning, kvalificeret uddannelse og sparring. Dette er muligt, på grund af frivilligheden og støtten fra det lokale i Kibæk og omegn. Noget vi nyder stor anerkendelse af i oplandet og DGI regi.

Vi bestræber os altid på at blive bedre. For at det er muligt, har vi behov for at få konstruktiv kritik, samt viden om hvad vi gør godt. Derfor skriv eller tag fat i os, hvis du har noget på hjertet! Ellers er der vist bare at sige: Kom og vær med, dyrk det sociale, plej talentet og få din motion og leg her i Kibæk idrætsforening.

Jeg glæder mig meget til at møde dig i Kibæk Idrætsforening.

Benny Stevnhoved
Formand
formand@kif1900.dk