Retningslinjer for børneattester

Folketinget har vedtaget en lov, der siger, at alle idrætsforeninger pr. 1. juli 2005 skal indhente en børneattest på trænere/instruktører/holdledere, som har eller skal have vedvarende kontakt med børn under 15 år. Yderligere oplysninger kan ses på DGI´s hjemmeside: www.dgi.dk.

For at leve op til loven, har Kibæk Idrætsforening vedtaget følgende:

Alle, som er ansat eller tilknyttet Kibæk Idrætsforening som træner/instruktør/holdleder, skal det enkelte udvalg godkende lederen ved indhentning af børneattest. Foreningen vil som minimum hvert andet år indhente børneattester, og altid ved nye trænere. Har man haft et længere fravær fra klubben på fx. et år, skal der indhentes en ny børneattest ved genansættelse.

Ren praktisk indhentes børneattester ved, at den enkelte udvalg udpeger en ansvarlig, som får tilknyttet Nem Id til Kibæk Idrætsforening. Den ansvarlige i afdelingen sørger for at oprette forespørgsel, som træner/leder modtager i E-boks til elektronisk godkendelse.

Den enkelte træner/leder er ansvarlig for besvarelse heraf inden 14 dage, hvorefter anmodning slettes automatisk og foreningen får besked på, at der ikke kan udstedes børneattest.

Den ansvarlige i udvalget får besked fra KIF’s digitale postkasse (pt. varetaget af kassereren) på alle anmodninger, som ikke besvares af træner/lederen. Det er den ansvarliges eget ansvar at følge op på årsagen til, at der ikke er sket en besvarelse. Ved tvivlsspørgsmål rettes der henvendelse til HR-udvalget.

Den ansvarlige i udvalget modtager ikke kopi af godkendte børneattester.