Indkvartering og overnatning ved Kibæk Cup

Ved ankomst skal I rette henvendelse til indkvarteringsteamet i Kibæk Hallen –  indgangen ude fra Hallens P-Plads (se kort – den røde stjerne).

For de hold, der kommer i bus, bedes en leder kontakte informationen inden aflæsning af bagage. Der er etableret busholdeplads på Velhustedvej – benyt venligst disse.

Den først ankomne leder fra hver klub får udleveret samtlige spisebilletter og gavekort til klubben. Efterfølgende hold kan naturligvis henvende sig ved indkvartering og blive henvist til overnatningslokalerne.

De overnattende hold bliver indkvarteret i lokaler på Kibæk Skole, Kibæk Krydsfelt, FDF-huset, Missionshus, Sognehuset, Alhuset samt nærliggende steder.

I forbindelse med ombygning af børnehave og SFO er hele Afdeling A samt Børnehaven blevet skofrit område. Dette SKAL respekteres. For at mindske antal gående i Afdeling A vil den normale adgang mellem Hallen og Afdeling A ikke være åben.

Hver klub/hold vil få information om tildelt lokale i mail. Flere hold fra samme klub kan godt komme til at dele lokale. Der forefindes alene baderum i Kibæk Krydsfelt.

Der er beregnet sovepladser ud fra enkelt, almindelig luftmadras.

Der er begrænsning på overnatningspladserne på Kibæk Skole og tilhørende bygninger. Vi har desuden en samlet begrænsning på overnatningskapacitet til stævnet. Tilmelding af overnatning skal ske i umiddelbar forlængelse af tilmeldingen af holdet, og der tildeles overnatningspladser så længe vi har kapacitet.

Placering/tildeling af overnatningssted afgøres ud fra en samlet plan, som sikrer optimal udnyttelse af alle vores overnatningssteder.

Alle overnattende hold skal udfylde og underskrive indkvarteringsvilkår i forbindelse med indkvartering (før udleveres spisebilletter ikke).

Spar tid ved indkvartering og udfyld den på forhånd. Skabelon kan hentes herunder.

Indkvarteringsvilkår 2019

 

Hovedsponsor til
Kibæk Cup:

Overnatning for forældre

Som forældre har I mulighed for at overnatte flere forskellige steder til Kibæk Cup.

På vores egen campingplads er der plads til hygge og samvær helt tæt på vores banefaciliteter. I kan læse mere her.

I Kibæk findes Hotel Jernbanegade, som tilbyder overnatning i værelser. I kan finde mere information på deres hjemmeside.