Helt nyt medlem i Kibæk Idrætsforening?

Hvis du ikke tidligere har været aktiv i Kibæk Idrætsforening, skal du først oprettes som medlem via medlemssystemet Conventus (opretning er gratis) inden du kan tilmelde dig til fitness. Sådan gør du:

1: Klik på knappen HELT NYT MEDLEM I KIF. Udfyld medlemsformular i Conventus. Klik send og du modtaget dit login på e-mail.

2: Klik nu på knappen TEGN ABONNEMENT I FITNESS. Log ind med Conventus brugernavn og adgangskode (som du lige har modtaget på e-mail). Betaling foretages med betalingskort.

Når du er blevet/allerede er medlem i KIF skal du tegne abonnement her

Det koster 150 kr. i indmeldelsesgebyr. Dette dækker administration og personligt nøglekort. Herefter koster det 199 kr. pr. måned, hvilket ud over træning i centeret også inkluderer holdtræning, programlægning og adgang til fysioterapeut. Du skal være minimum 15 år, for at kunne melde dig ind i Kibæk IF Fitness.

Dit medlemskab fortsætter indtil du selv stopper det via medlemslogin.

Ved tilmelding midt i en måned betaler du for resten af måneden plus næste måned, herefter automatisk træk den 3. i hver måned.

Du er nu medlem i Kibæk IF Fitness og kan få udleveret din nøglebrik i fitnesscentret. Se her hvornår der er personlig betjening.

Har du holdt pause og ønsker at træne igen?

Har du holdt pause fra dit abonnement og stadig har din nøglebrik, skal du ikke betale 150 kr. i oprettelse.
Sådan gør du: Tryk på knappen I GANG EFTER PAUSE I FITNESS log ind tilmeld dig til løbende fitness abonnementved at godkende betingelserne.

Systemet sørger selv for kun at trække de 199 kr. pr. måned, da det allerede kender dine betalingsoplysninger. Husk at tjekke på medlemslogin om du har fået et nyt betalingskort siden sidst.

BEMÆRK ved tilmelding midt i en måned betaler du for resten af indeværende måned plus næste måned.

Din nøglebrik virker igen få minutter time efter din betaling.

Har du mistet din nøglebrik?

Hvis du har mistet din nøglebrik, skal du betale kr. 75,- for at få udleveret en ny. Betalingen kan kun ske elektronisk med betalingskort ved trykke på knappen KØB NY NØGLEBRIK HER.

Du kan gøre det hjemmefra, inden du kommer i centeret for at hente din nye nøglebrik. Personalet kan se i systemet, at du har indbetalt pengene. Du kan også få hjælp i centeret, blot du medbringer dit betalingskort og dit medlemslogin.

Her kan du se hvornår der er personale i centeret, som kan hjælpe dig.

Vil du bare gerne træne en enkelt dag?

Dagsbilletten skal købes af gæsten, og ikke af et aktivt medlem, der allerede er registreret med sit mobilnummer.
Billetten skal købes her på siden. Man kan IKKE betale via SMS eller MobilePay
Klik på knappen KØB DAGSBILLET 

Dagsbilletten giver adgang til Kibæk IF Fitness samt fitnessholdtræning samme dag denne er købt og adgangen vil være aktiveret få minutter efter betaling. Herefter kan du frit gå ind og ud hele dagen.

SÅDAN LÅSER DU DIG IND (efter du har købt billet):
Når du står foran døren til fitnesscenteret, låser du døren op med den mobiltelefon du angav ved tilmeldingen, ved at ringe til telefonnummer 31 82 23 16. Ved første ring låser døren op. Vejledningen til at komme ind med dagsbillet, er også at finde på selve indgangsdøren.

Vil du opsige / pause dit fitnesabonnement?

Sådan gør du hvis du vælger at opsige eller pause dit fitnesabonnement:

1: Log ind på www.conventus.dk/medlemslogin/

2: Vælg menuen ØKONOMI

3: Vælg undermenuen ABONNEMENT: OVERSIGT

4: Klik på OPSAGT, du bliver bedt om at trykke OK. Du har adgang til fitness-centret til udløb af din sidste betaling. (Selvom du blot ønsker at holde pause skal du også klikke på OPSAGT).

Du skal huske at beholde din nøglebrik. Ved genaktivering af dit abonnement virker det igen. Hvis du ikke længere har nøglebrikken, skal du købe en ny nøglebrik til kr. 75,-