Vejledning og fejlsøgning – Qniter pulsbælter

GENEREL INFORMATION
1. Et komplet pulsbælte består af en roset samt et såkaldt ”comfort belt”, som betyder at stroppen er lavet af et behageligt elastisk tekstil.

2. Batteriets levetiden anslås til ca. 200 timer – husk at pulsbæltet ikke må være klikket sammen i begge sider, når pulsbæltet ikke er i brug. Når batteriet er udskiftningsklar blivet det vist på tavlen i centeret, når du anvender dit pulsbælte.

3. I forbindelse med batteriskift fjernes/klikkes dækslet bag på rosetten af. Dette kan ske ved hjælp af en mønt el.lign. Et sort rundt dæksel med en gummiring (O-ring) tages af, og bag ved sidder batteriet. Batteriet hedder CR2032. Husk at teksten på batteriet skal vende opad. Vær opmærksom på at O-ringen ikke er beskadiget.

4. I forbindelse med brug kan udøveren opleve, at pulsen ikke vises, eller ikke vises korrekt i op til 30 sek. – dette er et velkendt fænomen – det ved alle brugere af pulsure uanset valg af mærke. Kan oftest afhjælpes ved at påsmøre vand på de to glatte kontaktflader, der sidder på selve stroppen.

5. Stroppen (absolut ikke rosetten) kan håndvaskes i lunken vand – e.v.t. i en BH-vaskepose ved lav temperatur i vaskemaskinen.

FEJLSØGNING / FEJL-UDBEDRING
6. Check at pulsbæltet sidder korrekt – pulsbæltet skal sidde tæt til kroppen, og det skal placeres lige under brystkassen. Rosetten skal sidde i midten, og teksten må ikke stå på hovedet. Det er vores erfaring, at fejlplacering står for størstedelen af fejlene.

7. De to glatte kontaktflader, som sidder på selve stroppen, har ikke kontakt. I enkelte tilfælde – f.eks. ved meget behåring – kan det være hensigtsmæssigt at anvende et kontaktmiddel som f.eks. ultralydsgel.

8. Pulsbæltet kan adskilles – jf. punkt 1. Rosetten, batteriet og dækslet lægges til tørre ved stuetemperatur i ca. 48 timer. Herefter samles delene igen. Der kan af uforklarlige grunde komme fugt ind i elektronikken, og det kan fjernes på denne måde.

9. Deltagere med stor barm kan opleve, at barmen dækker for rosetten og signalet derved ikke kan sende til computeren. Pulsbæltet kan evt. forsøges placeret på brystkassen over brysterne. Ligeledes kan en BH dække for signalet, såfremt rosetten er dækket af BH´ens stof. Prøv med en BH med et kryds, så rosetten er fri.

10. Vores leverandør giver 12 måneders garanti fra købsdatoen. Der er ikke garanti på batteri, O-ring og strop.